Bouldering eller Rebklatring?

Der findes 2 typer af klatreformer i Næstved Klatreklub. Bouldering og rebklatring.

Bouldering er klatring i sin reneste og enkleste form, hvor man klatrer på lave vægge, uden sikkerhed anden end den madras man lander på, hvis man enten falder af væggen eller selv hopper af. Det lyder farligere end det er, og det er super sjovt, socialt og let tilgængeligt for alle.

Rebklatring foregår på høje vægge og kræver en makker og sikkerhedsudstyr i form af en klatresele, et reb og en bremse. Her kommer man højere op på væggen og for at klatre reb, kræver det at sikringsmakkeren har gennemgået et sikkerhedskursus først.

Er det farligt at klatre? Klatring er ikke farligere end så mange andre sportsgrene. Skader forekommer sjældent og sker hverken oftere eller er værre end hvad man oplever i mere traditionelle sportsgrene som fodbold eller håndbold. Typiske skader er således vridskader og småskrammer.

Forrige
Forrige

Hvad er klatring?

Næste
Næste

Hvad med udstyr?